LAD OS BRÆNDE FOR JESUS!

Ved en simpel gennemgang af daglig presse og sociale medier, er man ikke et øjeblik i tvivl om verdens slagside. Verden er syg og satans mørke synes at infiltrere overalt. Hans mørke bedrag lægger sig som et slør over verden, mennesker bliver fortvivlet og ængstelige.

Vi behøver at vende os mod Jesus! Vi drages så let til at poste artikler og videoer der fremhæver verdens bedrag og mørke på de sociale medier og rundt i vores netværk. Jo, vi er oppe imod en helt ny verdensagenda der kun har ét formål, at stjæle vores frihed i Jesus Kristus. Husk det!

Kære venner, vi kæmper forgæves hvis vi tror det bliver bedre. Vi kæmper forgæves og synker blot længere ud i håbløshed, dersom vi glemmer vores kald og frelse. Vi MÅ skifte fokus og lade vores tro stråle ud i vores gerninger og dét vi deler rundt i vores netværk og på de sociale medier.

”Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.” Efeserne 6:12.

Jeg tillader mig at bruge det gamle og stærke vækkelsesudtryk: ”Lad os være brændende for Jesus”! Når natten stunder til, har vi brug for lyset. Jesus sagde til sine disciple: »En kort tid endnu er lyset hos jer. I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal gribe jer. Den, der vandrer i mørket, ved ikke, hvor han går Johannes 12:35.

En stadig klar opfordring fra Bibelen kommer os i møde, at vi skal holde os til Herren og ikke lytte efter satans røst. Så længe solen skinner over de troende, vil der være Guds nåde.

Lad os søge Helligåndens åbenbaring om vores alvorlige tid og om vores videre vej sammen med Jesus. Selv gå til Helligånden og langt mindre lade os lede af falske profeter og andres holdninger!

Søg Herren, så skal I leve! Amos Bog 5:6