Himmelvejen
Jeg har altid grundet over Guds storhed, hans altid timede indgriben. Vi fatter ikke skaberen til bunds men får til tider små brudstykker af hans enorme almagt og kraft.
 
Uden Helligånden føres vi ud af mange blindgyder hvor det menneskelige øje stjæler fokus og kun ser begrænsningen.
 
Men Jesus leder os ind på himmelvejen og åbenbarer sin herlighed for os, han åbner det åndelige øje der ser langt mere end vores menneskelige øje. Ser den levende himmelvej mod evigheden som Jesus har kaldet os til. Vi må se opad og ikke ned i det håbløse mørke.
 
”Salig den, hvis styrke er i dig, når hans hu står til højtidsrejser!” Salme 84:5. Oppe på højvejen skuer vi længere frem og ser himlens land og med Jesus i hjertet kan vi med glæde synge: ”Herren blev de fortryktes tilflugt, en tilflugt i trængselstider; og de stoler på dig, de, som kender dit navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, Herre.” Salme 9:10.
 
Derfor må vi hver dag opmuntrer hinanden til at løfte vores åndelige øje mod himmelvejen der fører os mod herligheden. Upåagtet vi skal gennem trængsler og nød. Himmelvejen fører os ikke uden om trængsler, men gennem trængsler.
 
Jeg har været igennem 2 store personlige kriser som jeg aldrig ville have været foruden. Hvorfor? Fordi dér var Jesus nærmest med fred og et endnu klarere syn på himmelvejen.
Jeg bad engang op i en kulsort november himmel om et tegn fra Gud fx en engel. To dage senere talte 2 store afklarede engle til mig gennem en anden bekendt. Jo, himmelvejen er liv og glæde – også i trængsler!
 
Kære venner, tiden er kort og alvorlig og nøder os til omvendelse. Vi må tage ordene fra Esajas 55:6 til os: ”Søg Herren, medens han findes, kald på ham, den stund han er nær!
Guds fred!