ALENE I HÅB TIL GUD
 
Vi synger i den gamle sang: ”Alene i håb til Gud min sjæl er stille, han fører mig sikkert ud, mig svage lille. Han ene min klippe er, hvorhen jeg iler; når stormen mig kommer nær, da trygt jeg hviler.”
 
Hvad er mere fredsgivende end at hvile i troen på den Gud, der fører os sikkert frem gennem storme og mørke dale? Den tro Gud selv har lagt i vores hjerter er os nok. Johannes skriver i det første brev kap. 5:4: ”Thi alt det, som er født af Gud, sejrer over verden; og dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro.”
 
Halleluja hvilken gave! Tænk det som skal fører os gennem den glohede ørken, over de brusende bølger eller gennem mørke dale, er vores tro. Den er os nok og den har vi fået ved Guds nåde, alene for hans ufattelige kærlighed til dig og mig!
 
Noa byggede arken gennem 100 år tilmed omgivet af hån og spot. En dag kom vandfloden men Noa´s tro frelste ham og førte ham til målet.
Da Peter så Jesus komme mod dem på søen, gik Peter i tro Jesus i møde på søen, først da hans tro vaklede, sank han i.
 
Vi lever i en moderne materialistisk tid hvor vi ikke skal kæmpe for ret meget. Vores kampånd er faldet i søvn og det gør sig også udtryk i den åndelige tro. Sommertider tænker vi, at troen må komme til os, ligesom meget andet så vi mageligt kan ”hygge” os og bare modtage.
Dét er en farlig vej!
 
Vi må blive ved med at vandre i tro og dagligt vælge at tro, beslutte at tro. Vejen mod Guds rige og livet med Jesus her på jorden, skabes gennem troen, den levende tro.
Troen udspringer i hjertet og dér er den skønne skat os betroet. Det evige liv. ”Vogt dit hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer livet.” Ordsprog. 4:23.
 
Vi vil opleve megen modstand fra denne verdens fyrste, han ønsker vi skal tvivle og miste modet. Rejsen mod Jesu komme kan blive udfordrende, men Jesus har lovet at gå med hele vejen. Det må være vores største mål, at tro dette. Alene i håb til Gud, vores kærlige Far.
”Thi deri åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro, som der står skrevet: ”Den retfærdige skal leve af tro.” Romerne 1:17.
 
Må Gud velsign alle og bevare os i troen på Jesus Kristus. Kom godt hjem – Amen.