“Når han har fået alle sine får ud, går han foran dem, og de følger ham, fordi de kender hans røst. Men en fremmed vil de aldrig følge; de vil tværtimod flygte fra ham, fordi de ikke kender de fremmedes røst”. Joh. 10.

 

Fårene kender sin hyrde der vogter og sørger for, at ingen rovdyr kommer tæt på. Fårene kender hyrdens røst og følger hyrden tæt.

 

Kender vi vores hyrde? Kender vi Guds røst? Den røst der kalder os til at være rede når Jesus pludselig kommer.

 

Vi må lytte og være stille i bøn så vi kan kende røsten der snart kalder os hjem.