Med farer for at få ørene i maskinen og stemples som en farisær, tillader jeg mig at give en solid bredside til det ganske folk. Det er snart en sjældenhed at være i en sammenhæng, hvor lutter god tale er en dyd.

Fjernsynet nævnes slet ikke her, for det er i en klasse for sig. Og hvad har det egentligt at byde på, navnlig for de unge der skal lærer ikke at bande?

Og apropos at bande. At høre bandeord og eder i løbet af en dag er desværre blevet helt normalt og ganske uskyldigt. Men er det nu også det?

Hvorfor skal djævelen have al den opmærksomhed med ord som S.. H...... K....... osv osv? Hvorfor skal der bruges kraftudtryk og eder i tide og utide?

Når man læser ordsprogene 4:23-25 får vi et hint. “Hold dig fra Svig med din Mund, lad Læbernes Falskhed være dig fjern.” Og vi kan minde os selv om Jesu ord at “salige er de rene af hjertet, thi de skal se Gud.”

Jamen hvorfor hører man bandeord og eder også fra kristnes mund? Det er så bedrøveligt at blive overrasket af en kristen broder eller søster der udbryder: “Det var S.. godt” eller “det F..... ikke i orden.”

Paulus gør os opmærksom på, at vi skal stå til regnskab for hvert et ord vi har sagt. Lad os ikke bedrøve Helligånden med at bruge bandeord, eder, skældsord og forbandelser fra vores mund.

Kære venner. STOP med at bande. Det har ikke Guds velbehag og lad tungen være forbeholdt Gud med lovsang og opbyggende tale. Lad vores børn vide, at bandeord og eder er at lovsynge og anerkende satan!